Værdiansættelse af franchisevirksomheder: Guide til franchisegivere

Værdiansættelse af en franchisevirksomhed – set fra franchisegiverens perspektiv – kræver en praktisk tilgang, der tager højde for både gennemprøvede økonomiske nøgletal og de særlige forhold, der gør sig gældende for franchising. Uanset om det er som forberedelse til et salg, for at tiltrække investorer eller til strategisk planlægning: en realistisk virksomhedsværdi er afgørende.

Hvad er den bedste måde at gøre det på? Vores anbefaling: Med en blanding af metoder og et sikkert instinkt. Brug nøgletal som EBITDA og multipler til at få et hurtigt overblik, men suppler med mere dybdegående metoder som DCF til at kortlægge vækstpotentialet og brandværdianalyser til at kvantificere immaterielle aktiver.

Brug om muligt praktiske eksempler fra din branche som vejledning, men husk på dit systems individuelle situation. På den måde kommer du frem til en pålidelig og forståelig evaluering, som vil overbevise både dig som franchisegiver og potentielle investorer.

Hurtig guide til værdiansættelse af franchise: Vigtige nøgletal og formler

Trin 1: Bestem EBITDA som grundlag: Beregn først din franchisevirksomheds EBITDA (indtjening før renter, skatter, afskrivninger og amortiseringer). Denne indtjening før renter, skatter, afskrivninger og amortiseringer afspejler den operationelle indtjeningsevne.

Formel: EBITDA = nettoindtægt + renter + skatter + afskrivninger og amortiseringer

Eksempel: Hvis dit franchisehovedkvarter har et årligt nettoresultat på 200.000 euro og afskrivninger på 50.000 euro, giver det et EBITDA på 250.000 euro (under forudsætning af ubetydelige renter og skatter).

Trin 2: Vælg en passende multiplikator: Undersøg almindelige EBITDA-multipler i din branche, eller brug sammenlignelige data fra lignende franchisesystemer. Forenklet sagt repræsenterer denne multipel den faktor, som den årlige indtjening ganges med for at udlede virksomhedens værdi. Typiske marginer afhænger i høj grad af branche, størrelse og vækst. For eksempel bliver individuelle fitnesscentre ofte vurderet til 3 til 5 gange deres EBITDA, mens store, etablerede franchisegivere kan opnå betydeligt højere multipler. En salgsmultipel (f.eks. 1× til 2× årligt salg) kan også tjene som en første fornemmelse af værdien, hvis EBITDA svinger meget.

I franchisesammenhæng betragtes tilbagevendende indtægter (f.eks. årlige franchiseafgifter/royalties) i særdeleshed – en investor kan bruge en multipel af de årlige royaltyindtægter som en værdi, analogt med salgsmultiplikatoren.

Trin 3: Beregn virksomhedens værdi: Anvend den valgte multiplikator på din EBITDA.

Formel: Virksomhedsværdi = EBITDA x multiplikator

Eksempel: Med en EBITDA på 250.000 euro og en multipel på 6, som er standard i branchen, giver det en virksomhedsværdi på 1,5 millioner euro. Bemærk, at dette repræsenterer virksomhedsværdien (virksomhedens samlede værdi inklusive gæld) – for at udlede egenkapitalværdien kan det være nødvendigt at fratrække finansielle forpligtelser og tilføje likvide midler.

Trin 4: Plausibilitetstjek med andre metoder: Valider resultatet ved at krydstjekke det med andre metoder. Lav f.eks. en grov DCF-beregning (discounted cash flow) baseret på din forretningsplanlægning for at tjekke, om multiplikatorværdien er berettiget. Du kan også bestemme nettoaktivværdien som en nedre grænse. Hvis alle metoder er enige i samme størrelsesorden, øges pålideligheden af værdiansættelsen. Især inden for franchising er det tilrådeligt at overveje værdien af brandet og netværket ud over de rene gebyrindtægter fra hovedkontoret – f.eks. ved at bruge relief-from-royalty-metoden til brandværdien (se nedenfor).

Hvordan bestemmer jeg franchisesystemets brandværdi?

En vigtig forskel fra værdiansættelsen af en traditionel virksomhed er, at værdien af hele franchisesystemet skal tages i betragtning, ikke kun værdien af den enkelte virksomhed. Franchisegivere ejer generelt værdifulde immaterielle aktiver, først og fremmest brandet og forretningskonceptet.

Relief-from-Royalty-metoden (brandværdi via licensafgifter)

Denne metode er en særlig procedure til værdiansættelse af sådanne immaterielle aktiver, især varemærkerettigheder. Den bruges ofte som supplement til virksomhedsvurderingen for at bestemme, hvor stor en del af den samlede værdi, der kan tilskrives selve brandet.

Princip: Værdien af et brand eller franchisekoncept udledes af de fiktive licensafgifter, som en virksomhed skulle betale, hvis den ikke selv ejede brandet, men havde licens til det fra en tredjepart. Fordi franchisegiveren bruger brandet uafhængigt, sparer den disse licensomkostninger – denne »besparelsesværdi« tilbagediskonteres til i dag og resulterer i brandværdien. Med andre ord: Hvor meget ville en anden betale for at få lov til at bruge brandet?

Fremgangsmåde: Først bestemmes den forventede salgsrelaterede omsætning, der kan henføres til brandet – i tilfælde af franchise er dette typisk franchisetagerens systemsalg eller de franchiseafgifter, der genereres ved brug af brandet. En passende licenssats (%) anvendes på dette. Standardlicenssatser for kendte brands ligger ofte på mellem 1 % og 5 % af omsætningen, afhængigt af branchen – specifikke værdier kan bestemmes ved at sammenligne lignende brandlicensaftaler på markedet.

Dette resulterer i en årlig fiktiv licensafgift. Efter fradrag af skat på denne fiktive indkomst og diskontering over brandets forventede levetid (ofte antages en uendelig eller meget lang levetid, eventuelt med en vækstfaktor), svarer nutidsværdien af alle royaltybesparelser til brandets værdi.

For franchisevirksomheder kan denne metode vise, hvilken del af den samlede virksomhedsværdi, der skyldes brand- og systemekspertisen. I praksis indgår brandværdien, der beregnes ved hjælp af royalty-fritagelse, ofte i DCF- eller kapitaliserede indtjeningsmodeller (f.eks. ved at lægge den til nettoaktivværdien). Et eksempel: Lad os antage, at en ældreplejefranchise genererer et årligt salg i hele systemet på 50 millioner euro, og at sammenlignelige plejemærker har licensafgifter på 5 % af salget. Den hypotetiske årlige licensafgift for brandet er så 2,5 millioner euro. Hvis der f.eks. trækkes 30 % skat fra, og denne nettobyrde diskonteres med en passende faktor, resulterer det i et betydeligt brandværdipotentiale (f.eks. ca. 15-20 mio. euro i kontantværdi over de kommende år), afhængigt af den antagne vækst og diskonteringssats. Denne værdi ville være yderligere til den rene indre værdi af hovedkvarteret og forklarer, hvorfor købere ofte et højt tillæg for etablerede franchisesystemer betale licensafgifter: De får ikke kun et eksisterende overskud, men også et stærkt brand, hvis brug ellers ville koste licenspenge.

Bemærk: Royalty relief-metoden kombinerer elementer af markeds- og indtjeningsværdiansættelse. Den er nyttig, hvis brandværdien spiller en stor rolle – dvs. den er absolut relevant for velkendte franchisemærker. Den kræver dog omhyggelig research af sammenlignelige licenssatser og indebærer usikkerhed i antagelsen om fremtidigt salg. I Tyskland bruges denne metode ofte i forbindelse med vurderinger af brandværdien (f.eks. til regnskabs- eller skatteformål), mens metoder, der er lettere at kommunikere (DCF, multipler), normalt dominerer i forbindelse med den samlede virksomhedsvurdering i forhandlinger.

Du kan finde flere oplysninger om DCF- og nettoaktivværdimetoden i blogindlægget Værdiansættelsesmetoder